Kunsten.nu er søskendeorganisation til Art Weekend Aarhus.
Udstillingen #ORGANISM, der kan opleves på KH7artspace under Art Weekend Aarhus, sætter fokus på vores relation til naturen. Vi har fundet en række artikler i kunsten.nu’s arkiv, der kan gøre os klogere på kunstnerne bag udstillingen.
Levende mos i et udstillingsrum á la IKEA og skulpturer af plastikædende bakterier skabt af genbrugte grøntsagskasser er blot noget af det, du kan støde på, hvis du bevæger dig ned på Sydhavnen og ind i KH7artspace under Art Weekend Aarhus.
Udstillingen #ORGANISM, med værker af Studio ThinkingHand, Matti Sumari, Marianne Jørgensen og Louise Sparre, undersøger nemlig vores relation til naturen, blandt andet gennem et fokus på forholdet mellem det naturlige og det kunstige, vækst- og forfaldsprocesser og symbiotiske relationer mellem organismer.
Vores kolleger på webmagasinet kunsten.nu har tidligere skrevet om flere af de kunstnere, som står bag udstillingen. Bliv klogere på dem her:
I Trine Rytter Andersens interview med kunstnerduoen Studio ThinkingHand “Naturen er vild, kaotisk og queer”, kan du blandt andet læse om interaktion med fremtidige kombucha-robotter.
I Kit Leunbachs portræt af Marianna Jørgensen fra da hun var ‘Ugens Kunstner’ på kunsten.nu, kan man høre mere om kunstnerens tidligere projekter.
I Camilla Davidsens Ugens Kunstner-portræt kan man få en introduktion til Louise Sparre, der i øvrigt også er kurator på #ORGANISM.