Hvad sker der, når kunsten rykker ind i et rum, der oprindeligt ikke er tiltænkt kunst? To udstillinger har fundet vej til henholdsvis Antikmuseet og det gamle Amtssygehus. Begge udstillinger finder sted i forbindelse med Art Weekend Aarhus.
Kunstnerne bag udstillingen and still it moves på Antikmuseet er Ulla Eriksen, Maria Michailidou og Mette Borup Kristensen, mens kunstnerne på Amtssygehuset, Kasper Kjeldgaard, Louise Gaarmann, Carl Emil Jacobsen og Ida Elke udstiller under titlen Jordbunden. De fortæller i denne artikel om baggrunden for at arbejde med alternative udstillingssteder, og hvad det betyder for dem som kunstnere, at kommuner og institutioner åbner deres døre.
Udstilling i det gamle værksteds- og kedelrum
På det gamle Amtssygehus arbejder de fire kunstnere Kasper Kjeldgaard, Louise Gaarmann, Carl Emil Jacobsen og Ida Elke på en udstilling med titlen Jordbunden, der tager afsæt i forholdet til naturen og jorden. Det er kommunen, der lejer lokalerne ud på Amtssygehuset ud, hvor Kjeldgaard og fem andre kunstnere har fået et værksted med et tilstødende udstillingsrum, der har fungeret som et gammelt værksteds- og kedelrum på Amtssygehuset. Det er her, udstillingen finder sted.
Hvilket potentiale ligger der i at udstille i et gammelt sygehus?
”Hvis man holder det op imod gallerirummet, så gør det her rum noget andet ved kunsten. Det hvide udstillingsrum gør nogle gange, at det bliver uendeligt stort og uendeligt småt, så skalaen forsvinder. Her har arkitekturen stadig spor efter, at der har været en anden menneskelig aktivitet, og selvom vi ikke griber ind i den kontekst, har rummet stadig spor af skala, som gør det nemmere for vores objekter at komme til deres ret,” forklarer Kjeldgaard.
Rent konceptuelt har udstillingen derfor ikke noget at gøre med placeringen i et gammelt kedelrum på sygehuset. Kjeldgaard peger på, at udfordringen ved at udstille i lokaler, der har været i brug til et andet formål før, ligger i at markere den nye brug som udstillingsrum – og samtidig få udstillingen til at spille sammen med den overleverede arkitektur. Her har det været kurator Henriette Noermark’s rolle at indtage rummet som udstillingsrum og få det til at handle om objekterne. Mens kunstnerne har været orienterede mod deres værker, har kuratoren orienteret sig mod rummet og fundet et greb, der giver en samlende oplevelse. Kjeldgaard fremhæver:
”Der har været fordele ved vores proces, hvor man går sammen med andre kunstnere om at lave en udstilling i egne lokaler uden indgreb fra gallerister eller museer. Vi har eksempelvis ikke behøvet at have værkerne klar tre måneder før udstillingen, fordi der skal tages billeder af dem til et udstillingskatalog.”
For kunstnergruppen har denne frihed i processen betydet, at de kunne prioritere deres kunst og bruge tid på det, de havde lyst til.
Nyt udstillingspotentiale i en eksisterende udstilling
Antikmuseet har udlånt sine lokaler med indhold til udstillingen and still it moves, der har til formål at aktivere museets eksisterende samling. Dermed udfolder den kommende udstilling sig blandt museets gipsafstøbninger og genstande fra middelhavsområdet.
Udstillingen undersøger ‘bevægelse’ som tema med inspiration fra Grækenlands skulpturer og kulturarv. I løbet af udstillingsperioden følger en række events og afslutningsvis en publikation.
Hvorfor har I valgt at udstille på Antikmuseet, og hvilket potentiale er der i at udstille i alternative rum?
”De er meget åbne på det her sted og super interesserede i, hvad andre hjerner kan bidrage med. Vi har også haft en god dialog omkring forskellige idéer, hvor museets researchfelt i græsk kulturhistorie passer godt ind med det, vi arbejder med. Så det var et perfekt match,” fortæller Maria Michailidou.
Det er ikke første gang, kunstnergruppen kaster sig ud i at udstille på alternative steder. Deres erfaringsgrundlag på dette område tæller en udstilling i et gammelt snedkerværksted på KUNSTHAL ved siden af i Svendborg, en digter-sejlads i Københavns Havn samt en onlineprojekt til et imaginært rum på National Museum of Contemporary Art i Athen.
Ifølge kunstnere er fællesnævneren for de utraditionelle udstillingssteder, at deres udstillinger er vokset ud af rummet.
”Vi spørger os selv: Hvad har stedet brug for? Vores arbejdsmetode er meget stedspecifik, hvor vi relaterer udstillingen til stedet og får inspiration fra det sted, vi udstiller,” forklarer Ulla Eriksen.
Kunstnerne fastslår vigtigheden af, at steder som Antikmuseet er åbne for at have alternative udstillinger, hvis de kan levere en udstillingsplatform, både fordi det giver flere fysiske muligheder for kunstnerne, men de peger også på kunstneriske fordele ved at opsætte udstillinger i alternative rum.
”Jeg synes, vi kan have en anden dialog eller møde med folk, hvis det er i alternative rum. Folk, der kommer til det her museum, kommer måske ikke for at se samtidskunst, men der vil være et andet møde, hvor kunsten kommer ind i folks liv på en anden måde, end hvis det var i den klassiske white cube. På den måde når kunsten ud til flere mennesker,” afrunder Mette Borup Kristensen.
Udstillingerne på Amtssygehuset og Antikmuseet viser forskellige brug af og tilgange til udstillingssteder i Aarhus og fremstår som eksempler på nye udstillingsmuligheder, hvor det handler om at tænke kreativt. Denne tankegang falder helt i tråd med konklusionen fra den nyeste evalueringsrapport fra Kulturrådet, der kalder på flere produktions og præstations-muligheder, således at talentmassen forbliver i byen. Læs mere her.
