Aarhus Kommunes Kunstfaglige Råd har netop offentliggjort sin evaluering for 2020 med titlen En Ny Kultur, som udstikker anbefalinger for byens fremtidige kulturpolitik.
Evalueringen sætter fokus på en række indsatsområder, der skal forbedre vilkårene for den producerende kunst i byen. Forudsætningen for at kunne tiltrække, fastholde og udvikle kunstnere i byen er, at der er såkaldt “kritisk masse” i form af faglige fællesskaber og institutioner, der sikrer god adgang produktions- og præsentationsmuligheder. Der skal med andre ord være en kontinuerlig “fødekæde” gennem hele den kunstneriske karriere.
Rådet anbefaler blandt andet, at der skabes permanente faciliteter for det skabende kunstmiljø, som kan fastholde byens talentmasse, og at der skabes bedre samarbejde mellem byens vækstlag og de etablerede institutioner.
Trange kår
Overordnet konkluderer rapporten at Aarhus huser et stort miljø af udøvende kunstnere af både national og international kaliber. Men det er også en branche med trange kår: Den gennemsnitlige indkomst for kunstnerisk arbejde blandt byens professionelle billedkunstnere er på under 100.000 kr. om året – uden pension og ofte uden ferie.
Aarhus har derfor svært ved at fastholde sin kunstneriske talentmasse. Spørgeskemaundersøgelser viser, at byens billedkunstnere kæmper med en lav indkomst trods høj kunstnerisk kvalitet, og at mange lovende talenter derfor søger mod København og udlandet. Kunstnerne savner ganske enkelt økonomiske og kunstfaglige jobmuligheder, der kan skabe et reelt livsgrundlag for byens professionelle billedkunstnere og dermed fastholde dem i Aarhus.
Institutionerne skal på banen
Byens etablerede institutioner som ARoS, Kunsthal Aarhus, Det Jyske Kunstakademi og Aarhus Billedkunstcenter spiller alle en vigtig rolle i det professionelle kunstmiljø og er et oplagt arbejdsmarked for byens billedkunstnere.
Men institutionernes antal er begrænset, og det er deres brug af lokale kræfter tilsyneladende også: Kun 1/3 af de adspurgte billedkunstnere er blevet engageret af en lokal institution og kun 1/5 har samarbejdet med en institution om et konkret værk indenfor det sidste år. Evalueringen konkluderer derfor, at det producerende billedkunstmiljø ikke i tilstrækkelig grad føler sig mødt af byens institutioner.
Bedre muligheder for at skabe og fremvise kunst
Evalueringen peger på to centrale problemstillinger, der i særlig grad vanskeliggør kunstnerisk produktion og virke i Aarhus:
1. Mangel på produktionsmuligheder, herunder værksteder og prøvelokaler, hvor udgifterne til husleje sluger for store dele af produktionsbudgetterne. Det svækker kunstnernes arbejdsbetingelser, men det betyder også, at en stor del af både den kommunale og statslige kunststøtte går til husleje og ikke til kunstproduktion.
2. Mangel på præsentationsmuligheder. Dygtige kunstnere har ikke i tilstrækkelig grad adgang til præsentationsplatforme med et velfungerende PR-apparat, der kan sikre et fast og mangfoldigt publikum.
Hvad gør man så?
Rapporten anbefaler, at man forlænger, undersøger og udbygger den nuværende kulturpolitiks målsætning fra 2017 om at ”satse på byens stærke kulturinstitutioner i samspillet med de kulturelle miljøer og vækstlag”, samt at ”styrke byens kultur- og kunstproduktionsmiljøer og fremme kunstnerisk kvalitet, talentudvikling og kulturel mangfoldighed.”
Konkret foreslår udvalget, at man indfører en målsætning om at bruge lokalt eller regionalt bosiddende kunstnere til at varetage kunstfaglige opgaver i kommunen.
Den såkaldte 1%-ordning bør ifølge udvalget øges til 1,5% i forbindelse med udsmykning i kommunale byggerier, og ordningen bør desuden udvides til også omfatte kommunale anlægsprojekter.
Desuden bør det igangværende arbejde med at oprette et centralt beliggende værkstedskompleks opprioriteres, så kunstnerne sikres bedre produktionsfaciliteter.
Og endelig skal det igangværende arbejde med at oprette et ambitiøst udstillingssted for lokal og national samtidskunst opprioriteres.
Kilde: Det Kunstfaglige Råd
Du kan læse Det Kunstfaglige Råds rapport En Ny Kultur her.
