Art Weekend Aarhus sætter i denne artikelserie fokus på nogle af de yngre kunstnere, der kan opleves under årets festival. Få her et indblik i de forskellige tilgange til faget, man kan have som ung kunstner i 2020.
Hvordan vil du karakterisere din kunstneriske praksis?
Min praksis bevæger sig både i kontrast til og parallelt mellem skulptur, tekst og lyd, video, og omfatter esoterisme, miljøspørgsmål, kommunikation og ikonografi. Jeg undersøger, hvordan man kan få koncept og materiale til at harmonere – og sætte associationer i nye former. Jeg er optaget af historie kontra aktualitet, at føre datidens relevans ind i nutidens problematikker og spørgsmål. Jeg prøver at skabe et rum, hvor elementer kan stamme fra alt fra fra 1800-tals mysticisme til vedvarende energi. Derved bliver mine værker en sammensmeltet konstellation af referencer.
Hvor finder du inspiration til din kunst? Og hvordan er din arbejdsproces typisk fra idé til færdigt værk?
Jeg finder inspiration i Land Art, konstruktivisme og forhistorisk kunst samt geoglyffer, som stikker i alle retninger og fører mig hen til historier, myter, systemer, mønstre, natur, landskaber, forbrugerisme, litteratur, økologi – som fører mig videre til postkasserødt blod i Grand Guignol teater, foie gras-fisk fyldt med mikroplast, neongrøn graffiti i dark rooms, hebraisk 90’er punk, jugoslavisk darkwave, falskhed/ægthed, syntetisk/organisk til reklamer, brands, memes og kannibalistisk kapitalisme. Arbejdet er en cyklus, noget som aldrig bliver et færdigt værk eller noget som aldrig popper op som en idé – processen er undersøgende og eksperimenterende. Jeg betegner det mere som en forskudt cirkel end en lige linje.
Hvad håber du, at man som beskuer får ud af din kunst?
At der er en vis genkendelighed, en form og komposition som rammer bredt, en søgen efter at afmystificere. Min proces kan være ekskluderende, og bestå af research, arkivmateriale etc. Men formidlingen af dette skal være inkluderende – beskueren skal kunne have en umiddelbar tilgang til værket.
Hvordan er det at være kunstner? Og hvad synes du om kunstmiljøet?
Jeg er studerende på Det Jyske Kunstakademi og i udveksling på Faculty of Fine Arts i Beograd, og rent lavpraktisk er der selvfølgelig forskel på at være studerende og selvstændig billedkunstner pga. den institutionalistiske livsstil samfundet udstikker. Jeg deler synspunktet med fluxusbevægelsen, hvor dét at uddanne sig, sker i form af sparring, netværk, oplysning; at dét at være kunstner, at være under uddannelse, er noget, som trives i en social foranstaltning, uanset om det hedder skole, gruppe eller sammenslutning. Rent personligt for min praksis ser jeg ikke en forskel på at være studerende og nyuddannet kunstner. Det eneste, der spiller ind her (igen), er sådan noget som økonomi, en fælles faktor af politik og græsrods-mentalitet, og som kunstnere må vi forme og navigere efter præmisserne.
Hvilken rolle mener du, at kunsten kan spille i vores samfund i dag?
Kunst er en del af vores fælles historie, fra forhistorisk kunst til samtidskunsten i dag. Den er med til at få fat sat en slags stoflighed på det usagte i det sagte. Det er et elastisk fag, som er foranderligt og som kan spændes fuldstændig ud i alle retninger eller folde sig sammen om sig selv. Samtidig kan det udpensle, forklare og sætte problemer og spørgsmål i perspektiv – det er noget samfundet i dag i stor grad har brug for at vælge til.
