Art Weekend Aarhus 2020 sætter fokus på dialogen om kunsten

Art Weekend Aarhus 2020 sætter fokus på dialogen om kunsten

På Kunsttur i Aarhus byrum med Stijn Van der Linden og Jesper Rasmussen i 2019. Foto: Ole Bak Jakobsen.

Det er med stor glæde, at vi igen i år kan præsentere det bedste fra den aarhusianske kunstscene i et nyt format, hvor debat og dialoger om kunstens rolle bliver sat i centrum.

Art Weekend Aarhus vil i år fokusere på et mere eventorienteret program. Du kan glæde dig til spændende debatarrangementer, talks og events – og naturligvis et væld af ferniseringer og udstillinger fra en bred vifte af den aarhusianske kunstscene.

Følg også med her på siden, når vi tager en række aktuelle problemstillinger op til debat i en serie baggrundsartikler, reportager og interviews.

Som noget nyt, har vi i år udstedt et Open Call, hvor kunstscenens aktører er blevet bedt om at udtænke nyskabende udstillingsformater, som vi glæder os til at kunne præsentere for et kunstsultent publikum!

Den igangværende Covid-19 pandemi har naturligvis også sat sit aftryk på årets festival. Vi følger situationen nøje, og iværksætter de nødvendige tiltag for, at publikum kan få en tryg oplevelse under årets Art Weekend Aarhus.

Art Weekend Aarhus løber i år af stablen fra d. 2-4 oktober.

Del artiklen

'Art Weekend Aarhus 2020 sætter fokus på dialogen om kunsten'

Facebook