To unikke ture tilbyder muligheden for at blive ført igennem anti-monumental udstilling i Aarhus’ intime krinkelkroge.
I forbindelse med Art Weekend Aarhus 2019 i starten af oktober åbnede udstillingen You Are in My Veins, hvor seks internationale kunstnere kurateret af Charlotte Sprogøe blev inviteret til at skabe nye værker til Aarhus.
Det er nu muligt at komme på omvisning i området omkring Mejlgade, Latinerkvarteret og Havnen, hvor de forskellige værker, der tæller en theme song, en musikvideo og en række skulpturelle installationer, holder til i intime og hemmelighedsfulde rammer.
De to omvisninger finder sted hendholdsvis 14–15:30 søndag d. 3. november og 14–15:30 søndag d. 17. november. Mødestedet er på Dokk1 ved borgerservice, hvor omviser Mikkel Kaul Kristensen står klar.