Bliv frivillig

Hos Art Weekend Aarhus har vi brug for frivillige, som har lyst til at hjælpe os op til og under afviklingen af Art Weekend Aarhus d. 4-6 oktober. Du bliver en del af vores team, får indblik i processerne bag festivalen og den lokale kunstscene og er ikke mindst med til at sætte dit eget præg på vores mission om at udbrede kunsten til kunstinteresserede aarhusianere.

Hvad laver du som frivillig?

De praktiske arbejdsopgaver:
– Du kan hjælpe med at afvikle Art Weekends åbningsfest og bla. sørge for at humøret er højt og ølhanerne fulde
– Du kan hjælpe med at dokumentere festivalen ved at tage billeder eller optage korte videobidder til vores Facebook og Instagram under festivalen

Vi tilbyder

Som frivillig hos Art Week får du indblik i arbejdet med en festival og kontakt med et stort netværk af aktører på den aarhusianske billedkunstscene; fx museer, kunsthaller, gallerier, messer og projektrum – og naturligvis kunstnere.
Derudover kommer du til at arbejde sammen med et lille hold af rare folk, der ikke ønsker at overbebyrde dig med opgaver og ellers er åbne for input.

Om Art Weekend Aarhus

Art Weekend Aarhus er en årlig begivenhed, som siden 2012 har samlet og formidlet på tværs af hele den danske kunstscene med en bred vifte af dedikerede aktører. Formålet er at stadfæste Aarhus som en metropol for samtidskunst af høj kvalitet og ikke mindst at skabe nye møder mellem kunsten og et bredere kunstinteresseret publikum.

Er du interesseret og vil gerne høre mere om eventuelle arbejdsopgaver eller måske kunne tænke dig at være med på Art Weekend Aarhus-holdet i en anden funktion – send en mail til kommunikation@artweekend.dk

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig!

Del artiklen

'Bliv frivillig'

Facebook