8000 Sounds Vol. 3
13 nov 2021  kl. 17:30-22:30

8000 Sounds Vol. 3. Foto: Projekt 224
8000 Sounds Vol. 3. Foto: Projekt 224

Projekt224 og MUX byder ind til en dag med musik, installationsværker, performance art og meget mere når de åbner dørene for 8000 Sounds Vol. 3 på Godsbanen. Du vil kunne opleve et sansevækkende univers af mørke, mystik og isende skønhed, når vi med dette arrangement sammen går vintertiden i møde.

Fra kl. 17:30-19:45 kan du gratis opleve Projekt224s kuratering af Teater Katapult der er forvandlet til et univers af spektakulære ruminstallationer, performances, lyd og lysinstallationer.

Tekstilkunstneren Alberte Holmø Bojesen har skabt ruminstallationen Self Portrait specifikt til dette rum og denne udstilling. Værket åbner op for at beskueren kan bevæge sig rundt igennem dette store værk og fortabe sig i de forskellige fysiske og ikke-fysiske lag som installationen skaber.

Der vil også blive opført flere performances af kunstneren Sebastian Jakobsen, der lader sig inspirere af menneskekroppen og psyken, hvilket afspejler sig i hans performance It Grows Inside Out akkompagneret af markante dragter, videoprojektioner og lydinstallationer.

Performance kunstneren Rikke Bogetoft fremfører værket STUDSNING, der inviterer publikum på en intim rejse af reflektion og fornyelse. Performancen tager udgangspunkt i gartnerens opgave i at klippe planter ned, så de igen kan spire til foråret.

Fra kl. 20:00 kan du mod betaling af en billet på 65 kr. opleve musikere der kommer direkte ud af det århusianske vækstlag. Musikerne er DØTRE, Kaizer og Dragongirl. Alle optrædener akkompagneres af VJ Iben Tryel det skræddersyer scenes visuelle udtryk live mens musikken spiller.

Billetter til koncerterne kan købes her.

 

Kilde: Projekt224, MUX

8000 Sounds Vol. 3
13 nov 2021  kl. 17:30-22:30

Del

'8000 Sounds Vol. 3'

Facebook