
Respiratory Futures er en soloudstilling af den danske internationale billedkunstner Johannes Holt Iversen. Udstillingen tager udgangspunkt i disciplinerne maleri, skulptur, tegning og installation. Værkerne er udarbejdet under covid19-krisen i hhv. Danmark, Holland og Italien og tager sit afsæt i diskussionen mellem det kunstige og det organiske. Mennesket mod maskinen. Værkerne bærer præg af at være skabt under frygt, krisetid og lockdowns i de forskellige lande og med afsæt i det kapillære lungesystem sætter værkerne spørgsmålstegn ved vores fascination af det kunstige og det dragende.
Respiratory Futures er en samlende udstilling der cementerer Johannes Holt Iversens oevre efter hans diplomuddannelse fra kunstakademiet i Amsterdam, repræsentation i gallerier fra ind -og udland samt opkøbet af hans værker i Statens Kunstfond; derfor udarbejdes der samtidig en bog af samme navn med forord af kunsthistoriker Simon Thykjær Sørensen der tager et retrospektivt indblik i Johannes Holt Iversens arbejde de sidste 4 år med udstillinger i Paris, Haag, Toscana, London mfl.
Kilde: Annika Nuttall Gallery
Annika Nuttall Gallery
Kystvejen 21, 8000 Aarhus
Tors-Fre: 12-17
Lørdag: 12-15