Soshiro Matsuba

Soshiro Matsuba (Japan 1980)
Kvindemuseet, Domkirkepladsen 5
Åbningstider tir-lørdag 10-17, søndag 10-26. Onsdag åbnet til 20
Entré

Love Sick

Begær, kærlighed og seksualitet går igennem den tredelte installation af japanske Soshiro Matsubara: Love Sick. Udstillingen spreder sig igennem Kvindemuseets foyer, stueetage og plateauet på den grønne 1. sal. Love Sick bygger, som en række af kunstnerens andre værker, på legenden om den feterede komponist Alma Mahlers forhold til den ekspressionistiske maler Oskar Kokoschka i 1900 tallet begyndelse, der, efter at være blevet forladt af hende, fik skabt en dukke i hendes billede for at stilne hans længsel. Værkerne bliver sindbilleder på kraften bag tiltrækning – fra den vanvidsramte besættelse til den sanselige sammensmeltning. Begæret og figurernes opslugthed i deres kærlighedsakter er altoverskyggende: de sanser ikke omverden.

Værkerne er skabt til Kvindemuseet og den gamle rådhusbygnings ornamenterede rum. Museets fokus på kønnenes kulturhistorie og relationen mellem kønnene får med Matsubaras værker et psykologisk og emotionelt perspektiv. Psykoanalytikeren Jaques Lacan fortæller med begrebet objet petit a om det begærsobjekt, der aldrig kan besiddes – om den uforløste længsel, der præger vores fantasiforhold til verden omkring os, og som skaber følelsen af mangel og savn. Den samme uforløste længsel er blevet beskrevet som grundlæggende for kapitalismens vare-fetish, der formår at skabe en fantasi om, at tingene, vi køber, kan tilfredsstille os og stille vores sult efter at blive ét med genstandene for vores drømme.

Om Soshiro Matsubara
Soshiro Matsubara (JP, 1980) er uddannet fra Tama Art University (2005), Tokyo og Akademie der Bildenden Künst, Wien. Han arbejder med maleri, skulptur, tegning og maleri. Soshiro Matsubara har tidligere udstillet på Scheife Zähne (DE), Brennan & Griffen (US), XYZ Collective (LA/Tokyo), Max Mayer (DE), Cassasia (ESP) m.fl.
Læs mere om kunstneren her.

Læs mere om udstillingen, de øvrige kunstværker og kunstnere her:

Soshiro Matsubara: Love Sick, installation skabt til You Are in My Veins på Kvindemuseet kurateret af Charlotte Sprogøe for Kunsthal Aarhus, Aarhus Billedkunstcenter og Galleri Image. Foto: Jan Søndergaard.