Alex Cecchetti

Alex Cecchetti (Italien 1977)

Snævringen v. Mejlgade 49
Performance Volden16, baghaven fredag d. 4. oktober kl. 18-20
Plakatsøjler i Aarhus midtby

Love Bar

Alex Cecchettis Love Bar beskrives af den italienske kunstner selv som en ‘feral wild state’; som en utæmmet plante, der folder sig frodigt ud i naturen. Love Bar er en slags proto-teater – forgængeren til det teater, vi kender i dag, hvor musik, performance og historiefortællinger blander sig. Publikum og optrædende smelter sammen i ét. Love Bar har været skabt til kunstevents i flere europæiske storbyer, fra Palais de Tokyo i Paris til Volcano Extravaganza på Stromboli, og i Aarhus har kunstneren designet den til en skjult byhave. Indgangen er via en lille smedejernsport, der vender ud mod Volden og videre igennem en af byens snævreste gyder til et hemmeligt, næsten paradisisk sted bag butiksfacaderne.

I Love Bar er det gæsterne, der kommer til værten og beretter om deres eget kærlighedsliv. Ud fra historierne skaber kunstneren de Love Potions som kan skabe den balance eller lidenskab bargæsterne savner. Urter og planter er samlet ind i naturen omkring Aarhus og brygget til sirupper og miksturer. Sammen med de tørrede blomster og havens flora former de sammen en art “alkymistens levende kærlighedslaboratorium”. Performancen spreder sit hedonistiske budskab videre rundt i byen de følgende uger igennem en plakatkampagne, hvor blomsterne og urterne fra Love Elixir og andre drikke vokser frem fra plakatsøjler og facader.

Om Alex Cecchetti
I sin kunstneriske praksis arbejder Alex Cecchetti (IT, 1977) med poesi, koreografi, musik, installation og storytelling. Alex Cecchetti har blandt andet udstillet på Serpentine Gallery (UK), Spike Island (UK), Palais de Tokyo (FR), Centre for Contemporary Art Ujazdowski Castle (PL), The Printing House of Hell / Kunstraum (DE), Contemporary Art Center (CAC), ThalieLab / Thalie Art Foundation m.fl.
Læs mere om kunstneren her

Læs mere om udstillingen, de øvrige kunstværker og kunstnere her:

Alex Cecchetti: Love Bar fra You Are in My Veins ved Snevringen, Mejlgade, kurateret af Charlotte Sprogøe for Kunsthal Aarhus, Aarhus Billedkunstcenter og Galleri Image. Foto: Jan Søndergaard.
Alex Cecchetti: Love Bar fra You Are in My Veins ved Volden 16, Mejlgade, kurateret af Charlotte Sprogøe for Kunsthal Aarhus, Aarhus Billedkunstcenter og Galleri Image. Foto: Jan Søndergaard.
Alex Cecchetti: Love Bar fra You Are in My Veins ved Volden 16, Mejlgade, kurateret af Charlotte Sprogøe for Kunsthal Aarhus, Aarhus Billedkunstcenter og Galleri Image. Foto: Jan Søndergaard.