Performance – Square Music plays small hefty tunes
20 maj 201720 maj 2017

Square Music er et ensemble der spiller efter grafisk partitur.

Hver koncert tager udgangspunkt i nogle til lejligheden lavede grafiske anvisninger. Det karakteristiske ved denne måde at lave musik på er, at der er en utrolig åbenhed over for fortolkninger fra hver af de involveredes side, uden at stykkerne mister struktur og karakter.

Square Music: Scores for hefty singles. Pressefoto

Musikerne i ensemblet mødes om dette projekt med flere forskellige baggrunde; punk, jazz, art-rock, pop, fri improvisation, folkemusik og så videre. Med udgangspunkt i de til lejligheden lavede tegn og skemaer opstår en musikalsk samtale baseret på de enkeltes fortolkninger. En delvis styret og meget åben musikalsk samtale. En form der åbner og udvider det musikalske sprog.

Til Art Weekend Aarhus opføres en række kompositioner der tager udgangspunkt i singleformatet, dvs. stykker af 3 min. Disse kompositioner (skemaer), vil blive fremført af saxofonist og dirigent Kim T. Grønborg, Poul Juhl: Fløjte, Joaquin Zaragoza: Basun, Jens Balder: Basun, flygelhorn, Chris Knight: Guitar, Andrzej Morks: Bas, synth. og Odd Bjertnes: Piano, synth., percussion.

Info:
Lørdag 20. maj kl 17.30-18
Sted: KH7 artspace
Sydhavnsgade 7, 8000 Aarhus C

Performance – Square Music plays small hefty tunes
20 maj 201720 maj 2017

Del

'Performance - Square Music plays small hefty tunes'

Facebook