Omvisning: Wang Ningde: No Name
2 okt 2020  kl. 13-13:30

Foto: Wang Ningde, No Name no. 25 (2015).

Kom til omvisning i udstillingen No Name på Galleri Image. No Name viser fotografiske værker af den kinesiske kunstner Wang Ningde, der undersøger magtdynamikker mellem autoriteter og det offentlige rum.

Kunstværkerne er skabt ud fra fotograferede overmalinger. Siden 2015, har Wang Ningde besøgt forskellige byer i Kina, og fotografisk indsamlet tusindvis af overmalinger på offentlige vægge.

Wang Ningde genbruger de fotograferede overmalinger til at skabe nye værker med udtryksfulde portrætter og kunsthistoriske momenter. I en digital redigeringsproces, konstruerer han med sine fotografier nye motiver ovenpå billeder af protestanter og sociale begivenheder.

Afslutningsvis i denne proces fjerner han baggrundsbilledet fuldstændigt, og tilbage er udelukkende de livlige penselstrøg fra overmalingerne. Wangs kunstværker adresserer derved også det komplekse og kontinuerlige forhold mellem fotografi og maleri.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, S. C. Van Fonden, Augustinus Fonden, Aarhus Stiftstidendes Fond, Grosserer L. F. Foghts Fond og Aarhus Kommune (Kulturudviklingspuljen).

Galleri Image

Vestergade 29
8000 Aarhus C

Tir-søn 13-17

Gratis entré

Kontakt

+45 86202429

Omvisning: Wang Ningde: No Name
2 okt 2020  kl. 13-13:30

Del

'Omvisning: Wang Ningde: No Name'

Facebook