Fernisering: M.CROMIX
12 nov 2021  kl. 16

Foto: TESE
Foto: TESE

MCRO udstiller nu nogle keramiske skulpturer – heraf ordspillet på kunstnernavn og ‘Ceramics’ – som er aktuelle i forbindelse med Art Weekend Aarhus 2021 og herefter for en afgrænset periode, på galleri TESE. Udstillingen fungerer også som en forsmag på den soloudstilling til næste år, som TESE ser frem til at kuratere i samarbejde med MCRO, hvor der bl.a. vil vises oliemalerier, skabt til lyden af impro-musik, på TESE.

Mads-Christoffer Reinke Oxholm er primært billedkunstner, men beskæftiger sig i øvrigt med musik og eksistentialistiske tanker. Han har haft forskellige kunstværksteder på Sydhavnen af Aarhus de sidste 8 år, som han har finanseret ved at bytte med praktisk arbejdskraft. Han er blevet formet af Sydhavnens barske og fine miljø. Nu er han tilbage og vi glæder os til at dele hans rå talent, vilde energi og virkekraft med Art Weekend Aarhus’ publikum og forbipasserende i Vestergade.

MCRO betragter billedkunst som en terapeutisk proces for de vekslende følelser, der kommer i kraft af at være et levende menneske. Kunsten er en af mange portaler til uendelig kombination af energi, og taler til det man søger bevidst og ubevidst i sine mange lag – hvert lag i kunsten rummer forskellige historier, og det kan fortsætte uendeligt. At udøve billedkunst er for MCRO en træning i at beherske kontrollen af KAOS og HARMONIER på en sådan måde, at værket står i tilnærmelsesvis overensstemmelse med de indre og ydre energier, der er til stede ved udførelsen af det. Æstetikken i et kunstværk er en afsløring af hvor mange indtryk/inputs MCRO og tilskueren lukker ind som menneske i en periode af livet. Maleri og skulptur er altså en tilnærmelse af en universalkraft, og på denne måde er transcendensen der opnås både i skabelsen og oplevelsen af et værk et ontologisk rum for MCRO.

 

Kilde: TESE

Fernisering: M.CROMIX
12 nov 2021  kl. 16

Del

'Fernisering: M.CROMIX'

Facebook