Ung kunst: Stefan Bakmand

Ung kunst: Stefan Bakmand

Stefan Bakmand. Pressefoto.

Art Weekend Aarhus sætter i denne artikelserie fokus på nogle af de yngre kunstnere, der kan opleves under årets festival. Få her et indblik i de forskellige tilgange til faget, man kan have som ung kunstner i 2020.

Hvordan vil du karakterisere din kunstneriske praksis?

Jeg prøver at give slip på bevidsthed og lade streg, linje, prik, former og figurer skabe associationer, forløb og bevægelseslignende musik og lyd. Ligesom begrebet synæstesi, hvor visuelle sanseindtryk kan blive til lydlige. Jeg dykker ned i underbevidste landskaber, som minder om drømme, hvor arkæiske former og figurer dukker op. Jeg kalder mine tegninger for sobre hallucinationer. Jeg tænker med billeder, hvordan bevidsthed er en billedstrøm. Bevidsthed er et fænomen repræsenteret igennem historien i vores samfunds overflod af billeder, og jeg samler på bevidsthedens billeder og tegner dem i konstellationer med hinanden på tværs af tid.

Foto: Stefan Bakmand.

Hvor finder du inspiration til din kunst? Og hvordan er din arbejdsproces typisk fra idé til færdigt værk?

Jeg er inspireret af Outsider-kunst/art brut, som for mig er marginale fortællinger om psyken og vores umiddelbare brug for at udtrykke de indre verdner, vi har i os. Disse kunstnere, som ikke er blevet en del af kunsthistorien på samme måde som Duchamp eller Picasso, men som stadig har haft en ustyrlig lyst til at skabe deres visioner. I outsiderkunsten er der et begreb, der hedder Horror Vacui: Angsten for det tomme, hvor alt bliver fyldt ud med sprog. Oversaturerede overflød af billeder, ufiltreret, som skidt fra en spædkalv, som minder om noise-musik og shitcore, som livsstil, post-internet trash og memes, overrumplet af høj lyd i en katarsisk neo-shamanisme, til du giver slip på dig selv og dit sprog. Inspiration er så simpelt som at gå en tur. Endnu vildere, så går jeg en tur i naturen, hvor mine tegninger spejles i naturens former, farver og ornamenter. Jeg arbejder ikke fra idé til færdigt værk. Det er for lineært for mig. Jeg stoler ikke på ideer. Jeg gør.

Hvad håber du, at man som beskuer får ud af din kunst?

Jeg håber, de kan se billederne udfolde alle sine lag af former og figurer, og alle sine mulige betydninger. Jeg håber, at de kan gå på opdagelse i billedet som en jungle, hvor de farer vild, men  hvor derogså  hele tiden er noget nyt på vej, som kan blive afdækket af deres egen oplevelse. Jeg, som kunstner, står på samme side som beskueren, ligeså betaget af bevidsthedens mysterium.

Hvordan er det at være nyuddannet kunstner? Og hvad synes du om kunstmiljøet?

Det virker ikke som om, der er et punkt før og efter uddannelse. Jeg er dog nyuddannet fra Sint Lucas i Antwerp, men jeg føler, jeg uddanner mig hele tiden i at være billedkunstner. Skole er ikke slut, for livet er en skole når man er billedkunstner. Jeg lærer hele tiden af det, jeg laver. Nogle gange tror jeg også, det handler om at aflære uddannelsen, især det teoretiske og filosofiske som bliver en intellektuel blindgyde. Man kan kun forstå sin praksis ved at lave det man gør.

Hvilken rolle mener du, at kunsten kan spille i vores samfund i dag?

Jeg tror både kunst er symptomatisk på sin tid og med til at forandre den. Ingen grund til at gøre det binært op i, hvem der gør en forskel, og hvem der ikke gør. Kunst ER. Kunst ventilerer. Kunst gør, at vi kan trække vejret i kulturen og i vores samfund. Kunst kan leve med galskaben, staying with the trouble.

Del artiklen

'Ung kunst: Stefan Bakmand'

Facebook